
Det er fantastisk at være bogblogger; Jeg har aldrig fået læst så meget som nu, for selvom jeg også læste før, så holder det mig lidt til ilden, at jeg har en blog, jeg gerne vil passe. Det har desuden overrasket mig, hvordan jeg førhen kunne synes, det var svært at få tid til at læse, men nu er læsningen ligesom bare gledet naturligt ind i min hverdag.
Noget af det bedste ved, at jeg nu har fået øget fokus på læsning har dog været, at jeg oplever hvordan læseglæden smitter af på resten af hustanden; Særligt min 2 år gamle datter.
For børn kopierer jo uvægerligt deres forældre, og når de ser dig læse, vil de også naturligt søge bøgerne.
Nu oplever jeg endda sommetider, at hun går ind på sit værelse, sætter sig i sit læsehjørne og begynder at bladre i bøger; Hun følger bogstaverne på papiret, peger på billeder og ”læser højt” for sig selv. Men vi har også ofte hyggestunder sammen, hvor vi læser – også gerne den samme bog flere gange i træk.
Læs videre “LÆS MERE MED DIT BARN – 5 gode råd: gør læsning til en naturlig del af dit barns hverdag” →