
Der er rigtig mange gode grunde til at læse, men i en travl og stresset hverdag er der helt sikkert også rigtig mange årsager til, at man alligevel ikke får det gjort.
Da jeg gik på barsel med min datter havde jeg store planer, og jeg havde indkøbt 5 bøger, som længe havde stået på min liste over bøger, jeg gerne skulle have læst. De fire af dem står stadig på hylden – ulæst.
Jeg havde mange gode forklaringer på den manglende læsning, men den primære årsag, som jeg gentog igen og igen, var den manglende tid.
Ret skal være ret, jeg skrev speciale under min barsel, så jeg havde måske heller ikke al tid i verden, men jeg brugte altså også en del tid på at se fjernsyn.
Da min datter så kom i vuggestue, og jeg blev jobsøgende, blev det dog heller ikke til det store med læsningen, – vi skulle jo flytte, jeg skulle skrive ansøgninger og der var vist også noget med en del vasketøj – undskyldninger var der nok af.
Men når det kommer til stykket er det et spørgsmål om prioritering og ”at komme i gang” – I dag har jeg fx mindre tid end jeg havde som jobsøgende; Jeg har fuldtidsarbejde og en lille pige på 2.5 år, men finder alligevel tid til at læse ca. 2 bøger i gennemsnit om ugen.
Men det er jo let nok bare at slynge et ord som prioriteringer ud, – og jeg skal være den første til at indrømme, at ordet skærer grimt i øret, når man er stresset og har en masse at se til.
Derfor vil jeg her ridse en række konkrete råd op, som du kan bruge som inspiration til at komme godt i gang med at læse, også i en stresset hverdag.
Læs videre “Hjælp! Jeg har ikke tid til at læse: sådan finder du tiden og kommer godt i gang med læsningen.” →