Der er både intriger og romantik i denne letfordøjelige og absolut underholdende fortælling om tre vidt forskellige kvinder i tressernes London. Det er en tid i fremdrift; Krigen har sluppet sit tag i den fremgangsrige by og nye vinde blæser over London, men det er stadig en verden bundet af gamle fordomme og stereotype forestillinger.
Opkald fra mælkevejen er en personlig beretning om en særlig opvækst som omsorgssvigtet overklassebarn i 60’ernes Danmark. Bjørn Poulsen tager i sin fortælling udgangspunkt i sin psykisk syge mor og sit eget kostskoleliv; Udgangspunkt er interessant, men gennem hele romanen giver Bjørn Poulsen trods det personlige emne meget lidt af sig selv og af samme grund bliver det langtrukkent og kedeligt.
Marie Aubert stiller i sin korte lille roman om familierelationer skarpt på den menneskelige natur i al sin skønhed eller mangel på samme. Hun har øje for de små øjeblikke mellem mennesker og for de grimme følelser, som indimellem sniger sig på, når jalousi, skuffelse og bristede forventninger bliver dominerende.
Da Audrey Wilde forsvandt er en klassisk time-slip-novel, hvori et fortidigt og et nutidigt spor kædes sammen og mødes i et spændende plot.
Eve Chase skriver utrolig medrivende og hun formår i den grad at skabe ikke bare billeder, men også følelser i sine levende beskrivelser. En absolut velskrevet og spændende fortælling oplagt til alle med hang til det historiske, mystiske og stemningsfulde, og som elsker et plot fuld af familiekonflikter og hemmeligheder.
Ikke siden Helle Helles mageløse novellesamling Biler og dyr fra år 2000 har jeg læst så god en novellesamling, som den Thomas Korsgaard leverer her.
Han fanger mennesker og stemninger i helt enkle beskrivelser og med ganske få ord folder han over få sider hele skæbner og store temaer ud.
Thomas Korsgaard skildrer outsiderne og de skæve eksistenser på en måde, der får mig til at tænke på en moderne Herman Bang, og han gør det i en fantastisk veludført minimalisme, der får tematikken til at boble frem mellem linjerne.
Pitbull er tredje bog i rækken om makkerparret Heloise Kaldan og Erik Schäfer, og selvom det blev min første bog i serien, så er det med garanti ikke det sidste, jeg har læst af Anne Mette Hancock, som formår at skabe en spændende krimi, der giver plads til at udfolde sine karakterer og skaber stof til eftertanke.
Maren Uthaug er tilbage med en roman, der ganske ligesom den forgående roman Hvor der er fugle tager fat i det svære og tabubelagte, og med sin nøgterne og usentimentale stil formår hun at gøre det morbide og groteske ganske morsomt. Maren Uthaug tager os med gennem en særdeles særpræget slægtshistorie gennem syv led, og samtidig fortælles historien om danskernes forhold til døden gennem de sidste 200 år. Hun lægger ikke fingre imellem, og lader os se både det grimme, ubehagelige og uhyggelige ved mennesket, og efterlader sin læser chokeret, fascineret og ganske godt underholdt.
Anne Franks dagbog i en herlig nyfortolkning som grafisk roman – eller tegneserie (det er vist efterhånden en anelse old-school at bruge den betegnelse).
En klassiker får nyt liv og dermed mulighed for at finde et helt nyt publikum.
Ari Folman og David Polonsky får det bedste ud af den grafiske genre og har ligeledes fundet den perfekte balance mellem nyfortolkning og respekt for originalen.
En satirisk fremstilling af det moderne menneskes genvordigheder med at finde en balance mellem forventningerne til livet og de faktiske realiteter. En underholdende historie med sans for at udstille humoren i hverdagens trummerum.
Dage i Cape May er en roman der syder af intenst begær og erotik toppet med en god portion gin.
Det er en historie om sex og begær, om at give sig hen til sin egen længsel, og vide hvornår man skal stoppe igen. Det er historien om ægteskab, troskab og tilgivelse. Men det er også historien om at ville have det hele, og først for sent forstå, at alle handlinger har konsekvenser.