En forfatter der ikke længere vil skrive, en ihærdig redaktør, en nysgerrig og selvstændig 5-årig, en dominerende kæmpekat og en ingeniør fortabt i tiden.
Adda Djørup bevæger sig sansende og reflekterende mellem fantasi og virkelighed i en på alle måder absurd fortælling indeholdende lige dele humor, tragedie og liderlighed.
Merete Pryds Helle leverer en fænomenal fortælling om den velkendte Ibsen karakter Nora fra ”Et dukkehjem”, der lever sit liv i mændenes skygge, indtil hun endelig en dag siger stop. Det er et overflødighedshorn af sproglige perler, som man får lyst til at læse igen og igen, alt imens man nærmest ikke kan andet end at give sig fuldstændig hen til Noras følelser, håb og skuffelser.
Sjældent har jeg læst en historisk roman, der i den grad formår at skrive sig ind i tidens tanker og levevis. Lars Mytting leverer en fortælling, der først og fremmest udmærker sig ved sin vidunderlige og autentiske historiske stemning og enorme detaljerigdom, men som også bare er fantastisk og smukt skrevet. Søsterklokkerne er en fortælling om traditioner og opbrudstid, om fattigdom og overlevelse, og om kærlighed, længsel og pligter. Det er en skøn historie, men Søsterklokkerne skal altså først og fremmest nydes for sit sprog.
Leila Slimanis roman vandt velfortjent den største franske litteraturpris, Concourt prisen, i 2016. Det er en psykologisk thriller, der udforsker den menneskelige psyke og forholdet mellem mennesker, men det er også en særdeles vigtig og væsentlig samfundspolitisk kommentar til et klasse- og raceopdelt Frankrig.