
Åh ramte mig lige i hjertekulen og særligt faldt jeg for romanens hovedperson, der vel på mange måder er det en del vil kategorisere som en taber; han er lettere alkoholiseret, uambitiøs og rodløs. Han kan ikke holde på et job, interesserer sig ikke for uddannelse og forventer sig i det hele taget ikke det store af livet.
Vón er dog også følsom, sentimental og så tager han uden brok imod den modgang livet kaster efter ham. Vón er ikke stærk, han er nærmest selvudslettende, og livet er ikke nådigt ved ham.
Rasmus á Rógvu fortæller historien om en moderne antihelt; En mand der er opgivet af samfundet og vel nærmest også sig selv, der hutler sig igennem med hjertet på rette sted.