Et meget poetisk værk om en på gang smuk og ganske uskøn sorgproces.
Amalie Langballe tager os med helt derind, hvor der gør ondt, og hvor de fleste vil kunne genkende et og andet. Det er en dragende og stille fortælling om Agnes, der flygter fra sorgen og forsøger at finde sig selv i en verden, der ikke længere giver mening uden hendes mor.
Historiske romaner med virkelige personer er altid en vanskelig kunst. Men Nina Sahl har skrevet en ganske troværdig og flot roman om den danske digter Emil Aarestrup. Hun har flettet indtrykkene fra hans digtning ind i romankarakteren Aarestrup, og det er ganske godt eksekveret. Romanen har fokus på Aarestrups forhold til en ung komtesse. Men det er snarere hans forhold til konen Caroline, der stjæler billedet, og bliver romanens mest interessante del.
Anne Cathrine Bomann tager favntag med et uhyre tabubelagt emne, og hun gør noget, der ellers er ganske uhørt; Hun skaber sympati omkring en karakter, der udvikler nogle absolut forkerte følelser.
Men hun skaber også et virkelig rørende portræt af en ung drengs kamp mod ensomheden.
Hvad ingen ved er en fin lille fortælling om store følelser og emner, og brødrene Jonas og Imse går lige i hjertekuglen.
Danmarks svar på Dan Brown – det er vist den enkleste og hurtigste opsummering af Johan Ottosen og denne første del i Mirrin Bank trilogien.
Der er masser af konspirationsteorier og tråde tilbage til vikingetiden og Jesu blodlinje.
Plottet er stort og interessant, og tempoet er højt med korte og filmiske kapitler, der nærmest læser sig selv.
Sofie Jama har skrevet en på mange måder bemærkelsesværdig roman. Tre gribende skæbner fra tre forskellige krigshærgede områder flygter mod et bedre liv.
Jamas fortælling er både poetisk og provokerende i sit sprogbrug – men først og fremmest er det ærligt. Det er barskt uden at være overstrømmende sentimentalt. Det er historien om at flygte fra alt det man kender, og om at finde sig selv i en helt ny verden i et helt nyt liv.
Fanny Fairychild og det magiske spejl er første bog i en planlagt serie om pigen Fanny, der i en søgen efter sin mor finder en magisk verden befolket af alfer, drager og nordiske guder.
Det er en fortælling for børn, og den emmer af en barnlig idyl og naivitet som klæder fortællingen rigtig godt.
Asfalt og blomster er historien om et mord. Men det er ikke en krimi. Det essentielle er ikke opklaringen af mordet. Det er snarere en fortælling om tre skæbner, der alle er knyttet til mordet; Offeret Alice, sønnen Jack og journalisten Mikkel, der ønsker at opklare det.
Det er et portræt af tre mennesker, og det fungerer også som et portræt af Danmark i halvfjerdserne.
Romanen har sine stærke øjeblikke i beskrivelsen af sine karakterers afmagt og desperation, men sammenhængskraften udebliver en anelse, og særligt journalisten Mikkels afsnit fungerer dårligt og fremstår malplaceret.
Glasnøglen er en spændingsroman, der følger to tilsyneladende almindelige danskere, som pludselig bliver viklet ind i en mystisk sag om mærkelige fugle og uforklarlige klimaforandringer. Snart er de to forfulgt og jagten går fra Thailand til Californien i et tempofyldt flow, der opbygger en fin spænding, som desværre aldrig rigtig kommer i mål.
En dyster fortælling om uretfærdige livsbetingelser, forkerte valg, bitterhed og barske vilkår, der er smukt fortalt i en enkel og nøgtern stil. Maren Uthaug fører os kaleideskopisk gennem den samme fortællings forskellige perspektiver ved skiftevis at give stemme til romanens karakterer. På den måde udfolder og forandrer historien sig, og man skiftevis forarges og græmmes efterhånden som begivenhederne ændrer karakter og store familiehemmeligheder afsløres.
Mammut er i al sin enkelhed en fortælling om samfundets og – måske i endnu højere grad – vores egne forventninger til os selv og livet. Det er fortællingen om Sara, der føler sig presset ud i en rolle, som hun ikke kan se sig selv i.
Det er den klassiske moderne historie om at være skræmt ved udsigten til ligusterhæk, kødsovs og fastforrentede lån. Men det er også en tankevækkende fortælling om at mangle retning, føle sig forkert og aldrig rigtig være tilfreds.