Maja er venstreorienteret og akademiker, og det er noget af en torn i øjet på hende, da hun hører, at hendes brors søn, som familien ikke har kontakt til, er medlem af Nationalt Folkeparti (som tydeligvis er identisk med Dansk Folkeparti).
Nevøens medlemskab af partiet kan blive en uheldig sag for Maja, hvis det kommer frem, og hun sætter sig for at stoppe ham. Det bliver til en længere korrespondence over Messenger, hvor Maja først afslører familiens jødiske baggrund i et forsøg på at få nevøen til at forstå, hvorfor han ikke kan være medlem af partiet. Men der er tydeligvis flere familiehemmeligheder, som Maja gemmer på.

Den altoverskyggende tematik i bogen er de to grundlæggende værdipolitiske ståsteder; monokulturen og multikulturen. Nevøen Dylan står for det monokulturelle synspunkt, mens Maja står for det multikulturelle. I det synspunkt udelukker hun så Dylans holdninger, og det er tydeligvis netop romanens grundlæggende pointe, at når man taler for accept, tolerance og multikultur, så må man huske, at det også nødvendigvis må inkludere dem, der står for noget andet end en selv. Maja anklager Dylan for at fastholde et dem/os paradigme, men det gør hun sig også selv skyldig i. – Det er en væsentlig og vigtig pointe, og den er aktuel i en politisk debat, der, som vi så det ved sidste folketingsvalg, hurtigt ender i tilsvining af hinandens synspunkter.

Læs mere