Gadelygter og birketræer er poesi på højt niveau. Der er kælet for det poetiske formsprog, som er præget af en melodiøs lethed, og samlingen er en sammenhængende fortælling, som udtrykker den modsætningsfyldte tilværelse og en søgen efter ro, kærlighed og mening.
En fortælling der går tæt på menneskelige følelser; angst, ansvar, skyld og længsler – og som bruger landskabsbeskrivelserne i en poetisk lignelse til menneskets sind.
En klassiker af de helt store, men også en bog som i sin langsomme stil kan være vanskelig at læse medmindre man er indstillet på at give bogen den tid, ro og fordybelse, som den fortjener.
Du skal læse den, hvis du gerne vil læse de store klassikere, sætter pris på eksistentialismens temaer og ikke har noget imod, at litteratur foregår i et roligt og dybsindigt tempo.
Mithos er mørk og dyb, poetisk og smuk.
En bog der både rummer en medrivende handling, et fortryllende sprog og helstøbte karakter – og så har den bestemt noget på hjerte og giver stof til eftertanke.
Jeg er begejstret. Ganske enkelt.
En fantasy fortælling henvendt til børn/unge. Det er en fantasy fortælling, der udmærker sig ved at gå i dybden med sine hovedpersoner, Taisin, Lill og Deen fremstår alle som hele personer med flere facetter, i modsætning til genrens ofte ret flade persongalleri. Det er klart fortællings plus, ligesom universet og den grundlæggende historie rummer alle de klassiske elementer; helte, skurke, kærlighed, magi, det gode og det onde. Men det er også til tider en langtrukken affære, der står lidt i stampe omkring særligt Taysin og Lill’s gensidige og hemmelige forelskelse.
STUK er en klassiker – og går du op i at kende din klassiker, så bør du læse den. Har du derimod ikke den store erfaring med at læse litteratur fra denne tid, så bør du holde dig væk. Herman Bang opererer med et utal af karakterer, og det er vanskeligt at holde styr på hvem, hvad og hvor – hvorfor bogen er en tung en af komme igennem. Men klarer man frisag og giver bogen den tid, der kræves, så er der flere ”Bangske” perler imellem.
Djævlens lærling er en opfindsom historie med et gennemført univers i særligt de sproglige beskrivelser. Men i modsætning til fx Harry Potter, så kommer man bare aldrig helt ind under huden på personerne, og måske af samme årsag bliver den aldrig rigtig spændende.
Den er særligt god for de børn, der normalt ikke læser så meget, da fortælletempoet er kontinuerligt fremadskridende (læs, der er noget ACTION) og sproget er enkelt og lettilgængeligt. Særligt er den et godt bud på en frilæsningsbog til drenge.