Mosekonens datter

Mosekonens datter
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Mosekonens datter” af Susie Haxthausen en historisk roman om 1700 tallets barske vilkår for bønder og kvinder, og plottet har potentialet til en stor og rørende dramatisk fortælling. Men filmen knækker ved udførslen, der først og fremmest er karakteriseret ved en virkelig mærkværdig og irriterende fortæller. Derudover lider plottet under for mange mærkelige og uforklarlige  plotudviklinger, og så manglede jeg også en del indlevelse i karaktererne. Det hele skøjter lidt på overfladen af en begivenhedsrig historiefortælling.

Læs mere

Dobbeltfejl

”På den her måde kan hun stadig bilde sig selv ind, ganske kortvarigt, at det ikke rigtigt findes. At NC ikke har gjort noget mod stakkels Robin. At skylden ikke klæber til hende. Hendes manglende opdragelse. Hendes manglende evner.”

Anne Mette Kirk har tidligere skrevet tre bind om efterforskeren Marc Abilgaard. I den nyeste roman har hun forladt krimigenren, og har i stedet kastet sig over noget, der måske bedst af alt kan karakteriseres som et psykologisk drama. Dog har Anne Mette Kirk stadig bevaret den charmerende og tydeligt indfølende varme for sine karakterer, og den er som de forgående romaner fortalt i et let og legende sprog. Det er en kombination, der er helt særligt kendetegnende for styrken i Anne Mette Kirks forfatterskab; en solid og interessant hybrid mellem dragende pageturner og tematisk dybde.

Læs mere

Besættelse

 

”Besættelse” er en historisk krimi, der foregår i døgnet op til den tyske besættelse af Danmark i 1940.

En tidlig morgen d. 8.april findes en mand myrdet. Politiet lukker hurtigt sagen, men Jens Kristensen, der arbejder for kriminalteknisk afdeling, ser flere spor, der får ham til at undres. Samtidig tager politisekretæren Ulla på arbejde, efter først at have berolig sin mor, der har hørt mystiske lyde fra lejligheden ovenover om natten. De to hændelser viser sig hurtigt at hænge sammen, og Ulla og Jens opdager at sporene leder dem til den tyske ambassade. Hvem er de mystiske tyskere, der snuser rundt i Københavns gader? Hvad har de for?

Sporene trækker tråde til hærens øverstkommanderende, landets ministre og måske også kongen.

Kun knap to hæsblæsende døgn strækker romanen sig over, og den ramme giver plottet en ret naturlig hurtig fremdrift.
Som læser er man næsten en til en med på farten gennem Københavns gader, når Jens og Ulla forsøger at opklare forbrydelser med en brutal tysk lejesoldat i hælene.

Alligevel bliver der givet plads til en ret fin skildring af de to hovedpersoner, og den fortrolighed der vokser mellem dem deres forskelligheder til trods.

Læs mere

Elektras breve

Elektras breve
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Så er der debutantalarm!

Og jeg tror allerede nu, jeg tør kigge i min krystalkugle og spå, at Mathilde Moestrups ”Elektras breve” er en stærk kandidat til at nappe en debutantpris i slutningen af året.

”Jeg havde engang en ven, der var digter. Eller ven er måske så meget sagt, han lejede et værelse hos mig. Digter kan også diskuteres. Han havde vist aldrig udgivet noget.”

To kvinders veje krydser hinanden i et lille byhus i centrum af København. På anden sal bor E, der lever ensomt og afgrænset i en hverdag af stringente rutiner og faste ritualer. På første sal flytter Ene ind, hun og kæresten lever kaotisk fra sted til sted, og flytter ind midlertidigt, mens ejeren forsøger at få lejligheden solgt.

Læs mere

Døtreskole

Døtreskole
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Jeg er en skimmelost, der blunder alene i sin Tupperware. Der løber en fin linje mellem det uprøvede og det fordærvede. Men det ved de voksne godt, for sådan er alle børn, og de elsker mig især, fordi jeg er et barn. På bagsædet indser jeg, at mit liv er ligesom et glas vand: Selv ikke når det stormer, er det værd at tage alvorligt”

”Døtreskole” er verden set gennem øjnene på en pige på tærsklen til ungdomslivet. Romanens fortæller vokser op alene med sin mor, og fraværet af en egentlig relation mellem mor og datter er allerede i romanens begyndelse sigende. Pigen er observant, hun ser til på afstand og til moderens store fortrydelse lever hun ikke op til hendes idealbillede af, hvordan en pige i den alder skal være og indgå i relationer.

Fortælleren beundrer de andre piger på afstand, og hun observerer de små forskelle i de hjem hun kommer i. Hun funderer over modsætningen mellem ikke at blive taget alvorligt og samtidig blive mødt med høje forventninger.

Hvordan finder man sin plads i en verden, hvor rammen allerede er sat?

Læs mere

Grevinden

Grevinden
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Vil stemmeret virkelig give kvinder bedre vilkår? Vil de nogensinde kunne komme væk fra børnefødslerne og køkkenerne? Reelt? Tanken er absurd. Mænd kommer aldrig til at give magten fra sig. En kvindes eneste chance er at kunne sno sig”

Grevinden af Henriette Rostrup er inspireret af den virkelige historie om Angelica, der kom fra relativt trange kår, og som alligevel på et tidspunkt var en af Europas rigeste kvinder.

Læs mere

11%

Maren Uthaug er i mine øjne den mest originale forfatter i dansk litteratur, i hvert fald når det kommer til overraskende, anderledes og chokerende plots, og så mestrer hun en underfundig evne til at ramme en kant af såvel let humor som skarp kritik, når hun lader den fabulerende fortælling møde et forholdsvis nøgternt og usentimentalt sprog.

Den nyeste bog ”11%” skriver sig bestemt ind i rækken af det underfundige og fabulerende, men taler alligevel stærkt ind i samfundet af i dag. Romanen handler i bund og grund om frygten for det anderledes og begrænsningerne i et samfund præget af frygt og konformitet.

Læs mere

Den ufortalte historie

Den ufortalte historie
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Vognen var slidt som alt andet efter republikkens snart tre år.”

Den ufortalte historie af Cæcilie Lassen er en rejse tilbage til Paris i årene efter den første fase af den franske revolution. Vi møder den forældreløse komtesse Hélène i 1792. Monarkiet er afsat og den franske konge og dronning sidder fængslet. Aristokratiet har fået frataget deres rettigheder og lever en usikker tilværelse i frygt for revolutionens næste bølge. Hélènes onkel og formynder er rejst i eksil i England, og ønsker at niecen skal følge ham. Men Hélène møder ved et tilfælde den unge arbejder Jacques, der var blandt dem, som indledte revolutionen og som stadig brænder stærkt for at skabe et nyt og bedre samfund.

Det umage par skal ikke blot komme deres forskelligheder til livs, de lever også på usikker grund i et ustabilt samfund, hvor Hélènes aristokratiske baggrund kan koste hende livet og samtidig ulmer konflikterne mellem de forskellige grupperinger.

Cæcilie Lassen skildrer den usikre periode i fransk historie, der fulgte i kølvandet på den første revolutionsbølge. Kongehuset og den herskende klasse er afsat – men hvad så nu? Hvad er bagsiden af medaljen, når en helt ny samfundsorden skal findes? Jacques og Hélène står umiddelbart på hver sin side, men ender med at stå sammen i et fælles ønske om at skabe en verden, hvor der er plads til deres kærlighed. Men det står dog hurtigt klart, at hvor Hélène sætter kærligheden højest, så tilhører Jacques’ hjerte først og fremmest sagen, og hvilken pris er han parat til at betale for den?

Læs mere

En vej ud af tågen

”At tænke over livet er at fortælle det, at relatere delene til hinanden. At insistere på et forløb. Men fortællinger er ikke endegyldige sande, de er det mest sande, vi har at sige.”

Det er sjældent, at jeg læser noget, der føles så ærligt og ægte, som ”En vej ud af tågen” gjorde det. Kristian Leth skriver famlende og undersøgende, alt imens han genkalder sig minder fra barndommen og ungdommen, måske i et forsøg på at skrive en forståelse af sin fraværende far frem, eller måske blot for at finde en slags kontrol over sin egen historie. Bagsideteksten er også vævende i sin kategorisering af bogens genre og/eller formål, det er ikke en roman, det er ikke erindringer, det er ikke en selvbiografi – måske et essay?

I så fald må det være et essay om erindringen og erfaringerne, og om de forhold og forbindelser der for altid forandrer og forandres. Særligt kredser Kristian Leth om forholdet til faderen, eller man fristes måske til at sige fraværet af faderen. For måske sætter fraværet af en far større spor end en der er til stede?

Læs mere

Blæst

Blæst
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Anne Mette Kirk er tilbage med tredje bog, der også denne gang følger den sympatiske efterforsker Marc Abilgaard og hans bestræbelser på at opklare forbrydelser.
Denne gang møder vi Bjørg kort forinden hendes første store serie som chef for DR Drama har premiere. Serien er skabt af kendisdebattøren Silas, der har skrevet serien som en beretning om sin egen svære barndom.
Men PR maskineriet hos DR får alvorlige problemer, da en forbrydelse ryster en lille by; Silas´ far og søster er blevet dræbt og Silas selv er fundet lettere forkommen nær gerningsstedet. Passer det når han siger, at han er uskyldig?
Så kommer Marc på banen, og selvom han udfordres af svigtende koncentration og manglende fokus grundet problemer på hjemmefronten, så står han naturligvis for opklaringen af den tilsyneladende enkle sag, der dog hurtigt viser sig at være langt mere kompleks.

Læs mere