Yatzy

Yatzy
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Yatzy er en debutroman fra Mikkel Guldager som beskriver et maniodepressivt/bipolart sind. Romanens største styrke er i den forbindelse uden tvivl, at sygdommen aldrig bliver dominerende. Man får som læser ikke den oplevelse, at man læser om en sygdom. Man får snarere en fornemmelse af, at man for en kort stund lukkes ind i et sind, der lever med sygdommen som en væsentlig del af sin eksistens. Man lærer et sind at kende og ikke en sygdom.

Det er gennem fortællerens måde at opleve og reflektere over verden på, at vi lærer ham at kende. Vi oplever hans sindsstemning, der svinger fra det modløse til det euforiske. Ligesom vi oplever hans meget dybe og detaljerede refleksionsniveau, som hele tiden tager udgangspunkt i forskellige sanseindtryk og associationer. Det er gjort meget let og enkelt, i det intet er hverken for udpenslet eller direkte, det er snarere en direkte invitation ind i et andet menneskes liv og sind, – for en kort stund.

Læs mere

Crash Kalinka

Crash Kalinka
Sprog:
Originalsprog:

Crash Kalinka er på alle mulige måder en ganske vild oplevelse; Den er lige dele besynderlig og dragende, og den kører derudaf i et voldsomt hæsblæsende tempo, hvori forskellige associationer hele tiden kobles i en kalejdoskopisk stil. Sigridur Larsen er en ordekvilibrist, og stilen synes at antage nærmest maniske dimensioner. Der er så meget fart og vildskab i denne debutroman om en ung kvinde og den slægt hun er oprindet af.
Crash Kalinka er helt sikkert et værk, der vil splitte sine læsere; Jeg følte mig fuldstændig kørt over af den voldsomme og halsbrækkende stil, men jeg var alligevel voldsomt fascineret, selvom jeg godt kan blive lidt i tvivl om, hvad det egentlig er, jeg har læst.

Læs mere

Meter i sekundet

Meter i sekundet
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Stine Pilgaard er eminent i denne humoristiske fortælling om alle de regler for samvær og samspil, som vores sociale omgangsformer er underlagt. Det er en roman om at ville passe ind og samtidig være fandenivoldsk. Det er en roman om samfundet, og alle de typer, som de fleste af os helt sikkert er stødt på, og det er netop humoren i alt det genkendelige, der gør romanen til et fantastisk bekendtskab.

Læs mere

Smitte gennem hud og luftveje

Smitte gennem hud og luftveje
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Og det slog mig, at alting bliver altid dårligere, end det før har været, at der bliver taget noget fra os hele tiden. Ting, der ikke bliver givet tilbage”

”Smitte gennem hud og luftveje” er en sansende rejse i barndommens erindringer, hvori forfatteren tager os med til en barndom, der kun huskes i mindre brudstykker, alt imens hun selv bærer på smerten over et mistet barn og en livstruende sygdom. Begge dele bliver vi, ligesom barndommens minder, kun vidne til i korte sanseligt beskrevne indtryk, og selvom Emilie Parsbæk Skibdal skriver fortryllende og mestrer et poetisk og udtryksfuldt sprog, så følte jeg mig alligevel aldrig for alvor investeret i fortællingen. Jeg blev grebet i glimt men aldrig i helheden.

Læs mere

Bargums synder

Bargums synder
Sprog:
Originalsprog:

”Jeg har indset, og det lyder måske utaknemmeligt, at jeg kan ikke bære at leve uden min sorg. Og du er den eneste, der begriber sorgen. Du er mit vidne, Frederik”

Sofie Malmborg debuterer med et flot og ambitiøst værk om 1700 tallets virkelige Frederik Bargum, en forretningsmand der hurtigt klatrede op af den sociale rangstige, men som også faldt igen, da han forgældet måtte flygte ud af landet fra sine kreditorer.

Læs mere

Opkald fra mælkevejen

Opkald fra mælkevejen
Sprog:
Originalsprog:

Opkald fra mælkevejen er en personlig beretning om en særlig opvækst som omsorgssvigtet overklassebarn i 60’ernes Danmark. Bjørn Poulsen tager i sin fortælling udgangspunkt i sin psykisk syge mor og sit eget kostskoleliv; Udgangspunkt er interessant, men gennem hele romanen giver Bjørn Poulsen trods det personlige emne meget lidt af sig selv og af samme grund bliver det langtrukkent og kedeligt.

Læs mere