Skal sommeren krydres med lidt romantik, og er du til historier om den inderlige og længselsfulde kærlighed, så læs med her, hvor jeg anbefaler fire af slagsen.

Skal sommeren krydres med lidt romantik, og er du til historier om den inderlige og længselsfulde kærlighed, så læs med her, hvor jeg anbefaler fire af slagsen.
Min boghylde bukker snart under for presset, men man kan vel alligevel altid finde plads til en ekstra bog eller to. I de forløbne par uger har jeg fået en del nye spændende titler, der er nogle jeg har modtaget som anmeldereksemplarer og nogle har jeg selv købt. Der er både et par historiske romaner, min favoritgenre, og nogle virkelig smukke billedbøger. Men der venter mig også en tur ind i den første store kærlighed og så skal jeg også en tur ind i krimiland.
Læs videre “Nye bøger på boghylden”Uden min datter er en meget rørende bog om en fars kamp for at få lov til at se sin datter. Det er en fortælling om et offentligt system med alt for lange sagsbehandlingstider og manglende handling, det er et system, der de facto gør det muligt at skrive en forældre helt ud af et barns liv.
Anders Wendt Jensen fortæller rørende om sin kamp, sin afmagt og frustration, og sit brændende håb om at få lov til at lære sin datter at kende.
Samtidig skriver han skarpt og kritisk om systemet og stiller væsentlige og vigtige spørgsmål, ligesom han kommer med konkrete forslag til forbedringer. Det er derfor også en politisk bog, men det er først og fremmest en meget personlig bog, hvor Anders’ frustrationer, sorg og afmagt mærkes tydeligt i det aftryk den efterlader.
Der skal da også være lidt læsestof til barnet, og jeg har fundet 3 bøger, som jeg virkelig selv har nydt, og som alle har noget vigtigt på hjerte. Tre meget forskellige bud på sommerlæsning til barnet på cirka 8-13 år.
Læs videre “Sommerbogtanken: 3 bøger til barnet (8-13 år)”Tre stærke fortællinger om et barn, der kæmper og klarer sig på trods af ubegribelige og voldsomme omstændigheder. Turtle lever isoleret og med ambivalente følelser for sin voldlige og incestuøse far, Jojo lever i fattigdom med sine fraværende forældre, dødsyge bedstemor og alle fortidens spøgelser, mens Taras opvækst er præget af faderens religiøse fanatisme. Tre barske historier om at kæmpe i modgang og mod alle odds. Tre stærke fortællinger, som alle udmærker sig ved et smukt sprog.
Læs videre “Sommerbogtanken anbefaler: 3 bøger til dig, der gerne vil læse om en barsk opvækst fortalt i et smukt sprog.”Amerikas glemte børn og en skarp kritik af våbenkulturen i USA. Halvfems huller i himlen har meget på hjerte, og det er stærke emner.
Fortalt gennem et barns øjne får vi historien om livet på skyggesiden; Der er våbensmuglere, frastødte sønner, bortløbne døtre, nedbrudte krigsveteraner, ulovlige emigranter, skydegale tosser og forældreløse plejebørn. Jeg blev grebet af temaerne, miljøet og Clements fortælleteknik, men karakterne og historien fangede mig desværre aldrig rigtig.
Elsker du også en nervepirrende tur ind i det menneskelige sind, så læs med her, hvor jeg anbefaler 4 gode psykologiske thrillere. Det er trods det fælles overordnede emne fire meget forskellige bøger. Der er både en tur ind i barndomstraumer og okkulte fænomener og en tur i zoologisk have, der udvikler sig til en kamp for livet.
Læs videre “Sommerbogtanken: 4 bøger til dig, der elsker en psykologisk thriller””Han havde ikke tænkt sig at blive et af de her sørgelige mennesker, der er blevet offer for en overdreven tro på egne evner”
Sveas søn er historien om det moderne samfunds mentalitetshistorie gennem de sidste hundrede år fortalt med humor og underfundig kant af Lena Andersson.
Det er en nytænkende og original fortælling om den pragmatiske Ragner, der er præcis som folk er flest – fuldstændig almindelig.
En fortælling om at være flygtning og komme til et nyt land, og de personlige problematikker og omkostninger, der følger med. Det er en meget aktuel og relevant bog i en tid, hvor flygtninge og integration er en stor del af den politiske debat.
Desværre synes jeg, at bogen sylter sit eget potentiale en smule, og ender med at blive en småtriviel fortælling om et ægteskab, der knirker.
Fra den 13-23 juni løber LiteraturXchange af stablen i Århus. Det er en litteraturfestival, som får besøg af mange danske og internationale forfattere, og der vil være foredrag om alt fra japansk litteratur til morderne dansk poesi.
Selvom jeg er begrænset af geografien og en baby, der skal passes, så skal jeg med i år, og jeg har allerede kastet mig over programmet, som byder på mange spændende indslag. Jeg kan desværre langt fra komme med til alt det, jeg gerne ville (jeg er desværre også bundet af fysikkens love og kan kun være et sted af gangen – hvad er nu det for noget pjat).
Her har jeg opsummeret de ting fra programmet, som jeg umiddelbart synes lyder mest interessant.
Læs videre “Skal du med på LiteratureXchange i Århus?”