
En e-bogslæser der er kompatibel med alle streamingtjenester og download af egne e-bøger. (se modellen hos ebookreader.dk her)
Læs videre “Anmeldelse: Onyx Book Poke 3”En e-bogslæser der er kompatibel med alle streamingtjenester og download af egne e-bøger. (se modellen hos ebookreader.dk her)
Læs videre “Anmeldelse: Onyx Book Poke 3”Krimigenren har mange fans, men selv har jeg aldrig været helt vild med den moderne krimibølge, hvor det ofte (som i fx Jussi Adler Olsens bøger) handler alt for meget om morderen, end det handler om den egentlige opklaring. Så hvis jeg skal læse krimi skal det altså helst være af gammeldags slags, det som nogen vil kalde detektiv romaner. En helt særlig plads i mit hjerte har Agathe Christies serie om Hercule Poirot.
Christie er kendt for at være krimiens dronning, og ud over historierne om Poirot har hun også skrevet serien om Miss Marple. Men historierne om den spøjse og alt andet end ydmyge belgiske detektiv hører uden tvivl til blandt hendes største succeser.
Agathe Christie mestrer efter min mening krimigenren til perfektion! Hendes bøger er som regel spundet over den samme opskrift; Vi præsenteres for et galleri af (som oftest) karikerede og komiske personer, hvorefter en myrdes. Poirot indsamler beviser og foretager afhøringer af alle de implicerede, som oftest viser de fleste af karaktererne sig at have motiv til forbrydelsen, men som altid løser Poirot gåden til sidst.
Tidsmæssigt foregår historierne i 20’erne 30’erne og ofte er handlingen hensat til godser eller landsteder og den udfolder sig blandt de rige og adelige og deres tjenestefolk. Det er ikke uden grund, at den gammelkendte og sejlivede klichevittighed i krimigenren er ”Var det mon butleren der gjorde det?” – I Agathe Christies verden er butleren uden tvivl blandt de mistænkte!
Hermed følger min personlige top 3 over de bedste af de bedste Poirot fortællinger…
Læs videre “TOP 3 – de bedste bøger i serien om Hercule Poirot.”
”Underkuede ere vi, om end lænkerne ere forgyldte”
Jeg har længe interesseret mig en del for Mathilde Fibigers forfatterskab. Hun nåede at udgive tre romaner og et par enkelte kortere tekstsamlinger, inden hun lagde sit forfatterskab på hylden. Mathilde blev ingen stor salgssucces, men hun blev en regulær skandalesucces, da hun i sit forfatterskab især tematiserede borgerskabets forlorenhed og behovet for kvindelig emancipation. Mange litteraturhistorikere kalder hende en af danmarks første feministiske forfattere, og måske skyldes en del af hendes nedtur, at hun ganske enkelt var langt forud for sin tid med sine (efter datidens målestok) progressive tanker.
Læs videre “Mathilde Fibiger: Kvindesagsforkæmper og skandalesucces. En historie om danmarks første og nu glemte feministiske forfatter.””Ved strandpromenaden går ingen tur langs kajen, ingen sidder på bænkene langs promenaden med palmer der er malet hvide som beskyttelse mod solen. Jeg kan ikke engang se havet. Havbunden ligger blottet så langt ud man kan se, og der ligger millioner af planter og fisk under det pudrede lag ad salt”
En mand leder efter sin forsvundne og måske døde kone i et Europa, der synes at være i et dystert, mørkt og gruopvækkende forfald. Han ser sprækker i jorden, bygninger der forgår, oversvømmelser og lig.
Giver verden overhovedet mening mere?
Nej, for Daniel er der kun en ting, der giver mening, og det er at finde sin hustru. For selvom alle fortæller ham, at hun er død, så nægter Daniel at tro på det.
I ”Kvotekvinde” møder vi Anja, der kommer lidt på bar bund, da hun pludselig står som single med en positiv graviditetstest i hånden. Den nye situation skal hun forsøge at håndtere samtidig med at hun vil bevise sit værd på jobbet og tackle en irriterende ekskæreste, der spøger på kontoret. Det er dog ganske sikkert den store forelskelse i den mystiske Aksel, som hun ikke længere ser, der fylder allermest hos Anja og er historiens virkelige fremdrift.
Drama i forlagsverdenen toppet med rundhåndet drys af romance er opskriften på en ny feel-good serie af svenske Johanna Schreiber. I første bind af serien om det gamle familieejede Schantz forlag møder vi nyskilte Emily, der har fuld knald på karrieren og altid gang i arbejdslivet som PR-medarbejder for forlaget. Emily er først med de gode og kreative ideer, og hendes fantasifulde sind er et fund for forlagets marketingsafdeling.
Men Emily tumler også med en hverdag, hvor alting som regel skrider for hende; Hun har svært ved planlægning, tager alt for mange opgaver på sig og privatøkonomien er et rod. Personligt er livet også lidt af et kaos, for Emily er lige blevet skilt og forsøger at finde sig selv i rollen som delemor til sønnen Theo.
Johanna Schreiber har spundet en gedigen fortælling med smæk på drama, humor, intriger, venskab og kærlighed. Det er en veldrejet roman med styr på sine komponenter, der kun kan underholde enhver, der sætter pris på dramatik og feel-good i skøn forening. Læs mere
En på papiret stærk fortælling om en frygtelig tid i amerikansk historie, der vil rigtig meget, men som bare ikke kommer i mål med det. Måske vil den i virkeligheden for meget?
Fortællingen foregår i to spor; I 1875 møder vi Hannie Gossett, der under borgerkrigens kaotiske år blev skilt fra hele sin store familie og nu er alene tilbage på Gossett plantagen i Louisiana. Krigen er slut, men de frigivne slaver har ingen steder at tage hen, og mange bliver hos familierne, hvor de i praksis steder lever som slaver i håbet om at de rige plantageejere vil indfri deres løfter og give dem deres eget lille stykke jord. Hannie er ikke blind for den trældom hun og hendes venner stadig lever under, og hun længes efter at finde den familie, hun har mistet.
På plantagen overhører hun en nat et umage par tale sammen; Den rige og snobbede datter i huset Miss Lavinia og dennes uægte søster Juneau Jane. De to piger vil finde deres far, som er forsvundet og frygtes død, idet de vil sikre beviser på deres retmæssige arv.
Hannie klæder sig ud som dreng for at ledsage de to søstre i håbet om, at hun kan finde sin fortabte familie.
En bevægende og dragende titel der måske også dækker over det lidt banale, og det var da også der fortællingen for det meste befandt sig – i det banale.
Fortællingen om Leah, der er flyttet til København for at få et nyt liv langt væk fra det kristne miljø som hun er opvokset i, er egentlig fin nok, og jeg nød også det enkle fine sprog, og det helt enkle spil mellem Leah og hendes omgivelser, som Sofie Due skriver frem i en typisk moderne minimalistisk stil. Men jeg manglede altså det der ekstra, der gør, at en fortælling som denne skiller sig ud og giver mig noget der overrasker eller imponerer. Den havde ikke de store armsving, og jeg kunne måske godt have tænkt mig, at Sofie Due havde været lidt mere skarp i at turde noget mere med sine karakterer.
I slutningen af september uddeles Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris (også kendt som Vejle debutantpris) og den komplette liste over årets indstillede til prisen kan nu ses på Vejle biblioteks hjemmeside. Jeg bestræber mig hvert år på at læse så mange som muligt, men i år har det været ekstra svært at nå hele listen, for der er ret mange danske debutanter. Hele 46 værker er indstillede til prisen, og jeg har faktisk kun læst 15 af dem.
Vejle debutantpris har altid to vindere, og der har ofte været både prosa og poesi blandt vindere. Selvom jeg kun har læst en tredjedel, så tipper jeg alligevel allerede de mulige vindere til at være Glenn Bech og Anna Reider, der er debuteret med henholdsvis Farskibet og Hindebæger.
Herunder kan du læse lidt mere om værkerne, og jeg har indsat lidt af min omtale/anmeldelse af værket – med direkte til de værker, som jeg har omtalt her på siden. (Enkelte værker har jeg kun anmeldt/omtalt på de sociale medier, og derfor er omtalen gengivet herunder derfra).
I går delte jeg et foto med mine fem mest læste anmeldelser på bloggen. Ikke overraskende bestod listen af fem bestsellere, der alle kommer fra store forlag. Det er der sådan set ikke noget galt i, men det afspejler virkelig, hvor vanskeligt det egentlig er for mindre forlag og ukendte forfattere at blive eksponeret.
Langt de fleste af mine læsere på bloggen (omkring 80 procent) kommer fra søgninger på nettet, og her er det jo måske naturligt nok oftest de kendte titler, der bliver søgt på. For hvorfor skulle man lige søge på en bog, man ikke kender?