Opiumskrigen

Opiumskrigen
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Det var ikke så mærkeligt, at han var afhængig. Når han røg, var det nok det eneste tidspunkt, han ikke var opslugt af sin elendighed, af ar, der aldrig ville hele. Uklarheden forårsaget af røgen var nok det eneste tidspunkt, han ikke følte noget, det eneste tidspunkt, han kunne glemme”

Der er rigtig meget smerte og ar på sjælen hos hovedpersonerne i ”Opiumskrigen”, der er første del af en fantasy serie i tre bind, der tager udgangspunkt i begivenheder fra Kinas historie og kultur.
Vi møder Rin, en ung kvinde uden forældre og kendt fortid, der lever på tålt ophold hos en familie. Hun drømmer om at udmærke sig til den årlige prøve og gøre sig fortjent til en plads på landets prestigefyldte skole i Sinegard, og dermed få en plads i et samfund, der stadig plejer sine sår efter mange års krige med nabolandet Forbundsstaten.

Læs mere

Kymoras masker

Kymoras masker
Genre:
Sprog:
Originalsprog:

Hvis man er til bøger med GoT vibes, så er Tobias Stenbæk Bros serie ”Et varsel om storm” et rigtig godt bud fra den danske fantasyverden.
I serien, hvor ”Kymoras masker” er tredje bind, møder vi brødrene Rodrik, Cedric og Stormfrik og deres kamp mod forræderi og mørke kræfter i landet Agamore.

Ligesom i GoT er det magtspillet og landets stridigheder, der fylder mest, mens fantasyelementerne, det okkulte og overnaturlige, bobler i baggrunden og giver romanen en mystisk og dragende stemning.
I de to første bind fordrives brødrene fra deres hjem af en ukendt fjende, og må rejse tværs gennem landet i søgen efter svar på gamle familiehemmeligheder. I slutningen af andet bind er der mange brikker, der falder på plads for brødrene og læseren, og der bliver lagt op til et dramatisk opgør – måske endda også brødrene imellem?

Læs mere

Det bliver aldrig det samme igen

Det bliver aldrig det samme igen
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Jeg har med stor glæde læst Martin Ellermanns tre første romaner ”Sommerdrys”, ”Dræbende floskler” og ”Hvor legen ender”. Men jeg må desværre erkende, at den fjerde roman i rækken ikke levede op til forgængerne og forventningerne. Hvor Ellermann ellers altid har været garant for fine portrætter af mennesker og et stemningsfyldt sprog, så manglede ”Det bliver aldrig det samme igen” ganske enkelt noget på de samme parametre.

Ellermann beskæftiger sig typisk med tematiseringer af det moderne menneskes grundvilkår, og måske er denne romans virkelige problem, at den vil tematisere alt for meget. På den store klinge handler det både om metoo, 9/11 og corona, og det blandes med 3 forskellige karakterers personlige traumer. Den overordnede tråd er betydningen af traumer for os som enkeltpersoner og som samfund, og specielt hvordan en enkelt begivenhed (stor som lille) kan ændre en hel livsbane. Jeg forstår pointen og den overordnede sammenhængskræft i tematikken, og alligevel mangler jeg den – sammenhængen.

Læs mere

Kan mænd undværes

no title has been provided for this book
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

I 1921 udgav den ukendte unge forfatterinde Emmy Carell romanen ”Kan mænd undværes”. Den blev en stor succes og en gigantisk skandale. For romanen skildrede ikke bare kærlighed mellem kvinder, men indeholdte også åbenlyse og meget direkte beskrivelser af sex mellem kvinder.

”(…) intet kan døde den fortærende længsel efter dine sugende læber og vidunderlige hænder, de hænder, der kærtegner, indtil man skriger af fryd”.

En beskrivelse der i samtiden blev opfattet som direkte pornografisk og i 1922 blev den i landsretten dømt usædelig. Alle tilbageværende eksemplarer blev konfiskeret og Emmy Carell blev udsat for en tur i mediemøllen, hvor man blandt andet spekulerede i, om romanen skildrede forfatterindens eget liv. Dette benægtede hun, dog kun delvist, og der er da også en del lighedspunkter mellem romanens hovedperson Esther og Emmy Carell.

Læs mere

Gå til grunde

”Han forsøger at få tiden til at stå stille, han vil gerne give hende et år, hvor ingen andre bliver gravide, et år hvor hvor hun ikke føler sig som patient, med kanyler og indsprøjtninger, hud der sprækker, drømmeopløsning.”

Litteratur om det svære forældreskab (og særligt det svære moderskab) er populært, og et par bemærkelsesværdige navne i genren er fx Olga Ravn og Cecilie Lind. Men i de senere år er der også kommet fortællinger om de vanskeligheder der for nogen er ved at sætte et barn i verden. Det er romaner om svære og opslidende fertilitetsforløb som fx Karen Strandbygaards ”Noget du ikke ved om længsel” og  Karen Stenlevs ”Imens jeg blev til noget andet”. Derudover har også irske Emilie Pine berørt emnet  i sin essaysamling ”Noter til mig selv”.

Det er et vigtigt emne. Det usynlige forældreskab. Og man kan næppe læse beretninger om sådanne emner fyldt med længsel, smerte og bristede drømme uden at blive rørt.

Læs mere

Miss København

Miss København

Sprog:
Originalsprog:

”Miss København” er ifølge bagsideteksten en roman om at føle, at livet er en stor konkurrence, en konkurrence som det vel og mærke er svært at følge med i, når man ikke er ligeså tynd eller smuk som de andre, når man er kvinde i en mandsdomineret verden og når man lige er kommet ind med firetoget. Det er svært at følge med i livets konkurrence, specielt når man har for travlt med at fokusere på alle andre fremfor rent faktisk at deltage.

Umiddelbart er der mange interessante tematikker på spil i romanen, der desværre langt hen af vejen falder til jorden. Måske især fordi romanens henholdsvis ene jeg, Kamma fremstod egocentreret og navlepillende, og det var ganske enkelt utrolig svært for mig at abstrahere fra det jeg læste som en total mangel på selvindsigt hos romanens jeg.

Læs mere

Det forunderlige cirkus

Det forunderlige cirkus
Sprog:
Originalsprog:

”Det forunderlige Cirkus” foregår i midten af 1800 tallet på et tidspunkt, hvor den såkaldte ”Derformitomania” havde sin storhedstid i særligt London. Her havde omrejsende cirkusser ofte et entourage af  mennesker med diverse fysiske forskelligheder og afvigelser. Mest kendt i dag er måske Julia Pastrana, der havde sygdommen hypertriki og derfor var dækket af hår over hele kroppen. Disse cirkusser brugte mennesker, der så anderledes ud som optrædende i deres shows, og her kunne betalende gæster møde op og måbe over de anderledes udseende mennesker. Man kaldte også disse shows for freak-shows.

Elizabeth MacNeal vil i denne roman give stemme til nogen af disse mennesker. I sit efterord skriver hun, at hun oprindeligt havde planlagt at skrive om historiske personer, men at hun forlod denne ide, da hun følte det som en invadering af deres liv;

Læs mere